Praktisk info

Politisk system: Parlamentarisk demokrati.

Hovedstad: Tbilisi (befolkning 1,3 millioner).

Andre store byer: Batumi, Kutaisi, Rustavi.

Officielt sprog: Georgisk.

Alfabet: Georgisk. Et unikt alfabet – der er kun 14 eksisterende unikke alfabeter i verden.

Tidszone: GET (UTC +4).

Religion: Georgisk ortodokse, katolske, muslimske, andre.

Internationale medlemskaber: FN, Europarådet, Verdenshandelsorganisationen, Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet. Søger om integration med Den Europæiske Union og NATO.

Elektricitet: 220V, 50Hz (europæisk / dansk stik).

Geografi og klima

Beliggenhed: Sydkaukasus.

Bjerge: Større kaukasus bjerge, Mindre Kaukasus bjerge, Likhi kæde (opdeler landet i østlige og vestlige del).

Højeste bjerg: Shkhara – 5068 m

Landskab: Vestlige Georgien – lavlands mose-skove, regnskove, alpine / subalpine enge, samt permanent sneområder og gletschere (i bjergene). Østlige Georgien – dale og slugter, lavlands skove.

Hav: Sortehavet.

Længste flod: Kura (Mtkvari) – 1364 km.

Største sø: Paravani – 37,5 Kv. km.

Klima: Fugtigt subtropisk (Sortehavskyst), kontinentalt (østlige del af landet). Vådt forår og efterår, tør vinter og sommer. (Spørg os efter en vejrudsigt tættere på afrejsedagen)

Købe og betale / Valuta. Lokal valuta: Georgisk lari (GEL), opdelt i 100 Tetri

Betaling med kort / Visa og kreditkort: Hoteller i store byer, restauranter, caféer, museer, gallerier, nogle af souvenirbutikkerne.

Kontant betaling: I offentlig transport, nogle af souvenirbutikker, små byers attraktioner og steder at spise. Vi anbefaler at du altid har kontanter med dig i Georgien, og det er intet problem af hæve lidt hver dag fra Bankautomaterne. De er overalt i de store byer.

Regler for veksling af valuta: Bankautomater og ved veksling af penge i banker. Hvis du hæver inde i en bank skal du medbringe dit pas / ID. Veksler du i de små valutakiosker, behøver du ikke ID. Disse kiosker har som regel de bedre valutakurser. Når du rejser ud af Tbilisi eller enhver anden storby og har behov for georgisk valuta, så sørg for at du har vekslet penge, før du forlader byen – valutakurser er betydeligt dårligere i landdistrikterne.

Georgisk Lari er en lukket valuta, så det er nødvendigt at veksle resten af den lokale valuta tilbage til Dkk, før du forlader landet. Eller gem dem til din næste tur til dejlige Georgien.

Sikkerhed

Officielle statistikker: “Georgien er et meget sikkert land at rejse i. Det er også et eksotisk land med mange overraskelser. Derfor kan den plan, der oprindeligt er foretaget, ændrer sig undervejs. Turister, der er klar til at blive overrasket, og er interesseret i oplevelser, vil elske at rejse i Georgien. Jeg anbefaler det ” (Esben Emborg, honorær konsul for Danmark i Georgien).

Ifølge flere undersøgelser, foretaget af europæiske og amerikanske institutioner, er Georgien et sikkert land at opholde sig i. En amerikansk online portal PRESSCAVE.COM, har lavet en liste over de ti sikreste lande i verden – og Georgien er på 6. plads.

“Georgien kan betragtes som et af de sikreste lande i verden at leve i, fordi folk roligt og sikkert kan gå alene i løbet af natten og dagen i hovedstaden. Det er ikke muligt, i de fleste andre lande. Det har den laveste rangering for tyveri, terrorisme, mord, osv. hvilket sikrede det i indekset for sikkerhed. Det kan være det bedste sted for turisme, hvor du kan besøge Sortehavets kystlinje, Kaukasus bjergkæden, UNESCO kulturarv, nationalparker og mere”. Disse statistikker blev foretaget ud fra forskellige kriterier, såsom: eksistensen af strenge love, som regeringen har indsat for at reducere kriminalitet (som anses som den vigtigste faktor for at afgøre, om et land er sikkert eller ej); naturkatastrofer; korruption; terrorisme; økonomisk krise; kultur og meget mere.

Bortset fra officielle statistikker er der også en menneskelig faktor. Georgiere er meget åbne, venlige og positive mennesker, uden nogen skjulte tanker eller dobbeltmoral – så man kan føle sig helt tryg og sikker blandt dem”.

Sikkerhed ved kørsel. Antallet for bilulykker i Georgien er meget lavt sammenlignet med de fleste europæiske lande, selvom kulturen i georgisk kørsel er meget tvivlsom. Det er derfor, vi ikke anbefaler vores gæster at leje en bil/køre bil i Georgien. Hvis man ikke er lokal, vil det helt sikkert føles mærkeligt på vejen, samt kulturen i kørslen kan (og vil) virke uacceptabel for én, og samtidig kan man være i en bil / bus med en georgisk chauffør og føle sig helt sikker, for georgiske chaufførers kørefærdigheder er en ganske naturlig del af den generelle lokale kørselkultur.